Louis Glass var samtidig med Carl Nielsen, men hans musikalske idealer var af det sen-romantiske idiom. Som Nielsen komponerede han seks symfonier, men som komponist var han drømmer, og hans frodige, strålende orkestrerede værker peger tilbage til en tid, hvor modernismen ikke havde nogen indflydelse. Dette er den første komplette optagelse af de seks symfonier, der blev spillet ofte i Danmark, men forsvandt i en glemte verdens tåge. Det fantastiske bulgarske orkester identificerer let med Glass' musikalske lydverden, der strækker sig tilbage og absorberer den tidlige Richard Strauss stil.